Hos Shure Scandinavia designer og udvikler vi højkvalitets konferenceprodukter samt avancerede softwareløsninger, der indgår i en lang række sammenhænge lige fra mindre mødelokaler til store parlamenter. Som bidrag til Shures ambitiøse mål om at tilbyde vores kunder banebrydende løsninger, er vi i gang med udviklingen af vores næste generation af software.

Full-Stack .Net/Web Udvikler med Systemforståelse (all genders)

Din nye hverdag

Du vil blive en del af et applikations software udviklingsteam med 10 kollegaer i København. Teamet arbejder agilt, og du vil tage del i udvikling af Shures softwareløsninger i samarbejde med udviklere fra Chicago, USA, og Hyderabad, Indien. Arbejdsopgaverne består primært i nyudvikling af webbaserede løsninger serviceret fra server og/eller som en del af vores embedded software. Du forventes at bidrage til alle faser af udviklingsforløbet - lige fra idé og koncept til prototyper og design samt implementering.

I teamet sætter vi pris på samarbejde, engagement og nytænkning samt en naturlig lyst til og interesse i komplekse problemstillinger, og vi er ikke bange for at tage udfordrende opgaver op.

Dine kompetencer

Du har som minimum en bacheloruddannelse som ingeniør eller inden for IT og kendskab til nuværende teknologier inden for back-end- og front-end udvikling. Det forventes, at du har erfaring med flere af følgende teknologier: C#, .Net, MongoDB, ASP.NET Web API og ASP.NET core, JavaScript/TypeScript, NodeJS, CSS og HTML. Det vil være en fordel, at du har forståelse for embedded systemer, Cloud løsninger og er bekendt med SOLID designprincipperne. Du koder i høj kvalitet og ser test af din kode som en naturlig del af udviklingsprocessen.

Du har interessen for og overblikket til at designe og implementere komplekse systemer med mange bevægelige dele. Det forventes, at dine løsninger er skalerbare med fokus på læsbarhed, og at de er nemme at vedligeholde. Du er fokuseret, har øje for detaljerne og brænder for at skabe innovative løsninger. Du har en naturlig nysgerrighed for, hvad der rør sig inden for ovenstående teknologier og er på forkant med udviklingen af disse.

Du er vant til at arbejde agilt, ser muligheder i de udfordringer som dagligdagen byder på, og har lyst til at indgå i projektteams, der spænder over forskellige kulturer og landegrænser. Da vi er en del af en amerikansk koncern, forventes det, at du kan begå dig på både dansk og engelsk.

Vi tilbyder

I jobbet som Full-Stack .Net/Web Udvikler kan vi tilbyde dig udfordrende opgaver inden for udvikling af skalerbare webbaserede applikationer. Du vil få indflydelse på udviklingen af vores softwareløsninger og være med til at definere, integrere og validere innovative og skalerbare softwareløsninger, der understøtter Shure’s Produkter. Du vil blive en del af et professionelt udviklingsteam med et højt fagligt niveau, der gerne deler erfaringer og lærer af hinanden. Vi tilbyder dig en inspirerende og fleksibel arbejdsplads, et stimulerende arbejdsmiljø, gode kollegaer samt en individuel lønpakke i henhold til kvalifikationer.

Er du interesseret?

Rekrutteringen bliver håndteret af mpeople.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Bettina Markussen på Tlf.: +45 29684689.
Email address: bettina@mpeople.dk

2:39
Shure - Sound Extraordinary

Sound is our business. Good sound is fine for some people. But at Shure, we’re only interested in delivering sound experiences that immerse and insp…